Udskriftsvenligt format Dansk English
log in

Sælger til trafiksikkerhedsløsninger

 

Olsen Engineering A/S, Roskilde

 

Vi ønsker at styrke vores salgsaktiviteter indenfor avancerede løsninger til trafiksikkerhed og trafikteknik og søger derfor en rutineret sælger til at varetage salget på Sjælland.

 

Du er en erfaren sælger, som har opbygget dine salgskundskaber gennem flere års praktisk erfaring indenfor løsnings- og konceptsalg, gerne med kendskab til det offentlige marked.

 

Hvem er vi?

Olsen Engineering leverer innovativ rådgivning og kompetente løsninger inden for trafiksikkerhed og trafikteknik, hvor vi arbejder med teknisk udstyr til vejformål – bl.a. fartvisere, tællemaskiner, politiudstyr, parkering og alle typer af små og store ITS systemer.

Vores søsterfirma i Vejle, Dansk Trafik Teknik, er en del af gruppen og beskæftiger sig bl.a. med signalanlæg og parkering.

 

Tilsammen er vi ledende på området og har opbygget en ekspertise inden for vejtrafik, som vi, med succes, anvender nationalt og i det øvrige Norden. Konkret står vi bag en stor del af de tekniske løsninger der findes på de danske motorveje, og vores kunder tæller bl.a. Vejdirektoratet og de danske kommuner, samt nationale og kommunale vejmyndigheder i resten af Norden og Baltikum.

 

Læs mere om os her: www.OlsenE.dk og www.DanskTrafikTeknik.dk.

 

Spydspids overfor vores Sjællandske offentlige kunder


Vi søger en account manager, der har lyst og vilje til at levere innovative og nyskabende løsninger. Du skal medvirke aktivt til at forbedre trafiksikkerhed og miljø sammen med kompetente kollegaer.

 

Du bliver en del af salgsgruppen, der pt. består af 4 medarbejdere, der som gruppe arbejder med ITS, trafikteknik, trafiksikkerhed og parkering. Du skal primært arbejde med salg af større Intelligente Transport Systemer (ITS).

 

Jobbet indebærer i korte træk:

 

  • Du indgår i forskellige spændende projekter, hvor du bl.a. tager kontakt til nye og eksisterende kunder og afklarer deres behov inden for trafiksikkerhed og trafikteknik.
  • Du rådgiver kunder om tekniske systemløsninger – og udarbejder specifikke løsninger i samarbejde med vores teknikere og projektleder.
  • Du præsenterer den optimale løsning for kunden, giver tilbud og indgår i kontraktforhandlinger.
  • Du udfærdiger selvstændigt tilbudsgivning, herunder håndtering af offentlige udbud.

 

Udfordringen


Du bliver en del af et miljø, hvor fagligheden er høj, og hvor du er med til at levere innovative løsninger og produkter til vores kunder.


Det er en fordel hvis du har arbejdet med udbud, gerne med kendskab til AB92.

 

Vi har internt og eksternt et rigtig godt netværk, der gør, at vi kan indsamle den nyeste viden og bruge den i vores rådgivning. Du har således også mulighed for at dygtiggøre og udvikle dig fagligt ved at være ajour med den nyeste teknologi indenfor vejsektoren.

 

Om dig


Du kommer måske fra en projektvirksomhed og har forståelse for salg til det offentlige marked. Du kender værdien af langsigtede relationer og har indsigt i kundebehovsanalyser. Du er ambitiøs og resultatorienteret, og du kaster dig engageret og energisk over arbejdsopgaverne. Du ser muligheder, er forandringsorienteret, har masser af gåpåmod og et smittende humør. Samtidig er du tillidsvækkende og er god til at lytte, og du kan bevæge dig ubesværet på alle organisatoriske niveauer. Du er teamorienteret og arbejder gerne tæt sammen med dine kolleger, både i salgsfasen og i selve projektgennemførelsen. Du behersker engelsk og dansk i skrift og tale og har it-kendskab på højt niveau.

 

Hvad tilbyder vi dig


Vi tilbyder dig et alsidigt og udfordrende job, hvor du bliver en del af en spændende virksomhed i stadig vækst.

 

Olsen Engineering A/S ligger i Roskilde og tiltrædelse ønskes snarest.

 

Ansøgning


Send din ansøgning og CV på mail til salgschef Kim R. Mortensen (krm@olsene.dk). Mærk din ansøgning ”Konsulent”.

 

Hvis du vil vide mere om stillingen så kontakt Kim R. Mortensen på tlf. 46 74 03 45.

 

Olsen Engineering A/S
Navervej 30
4000 Roskilde
Tlf.: 4675 7227


www.OlsenE.dk

 

Olsen Engineering A/S  |  Navervej 30  |  DK-4000 Roskilde  |  Denmark  |  Tel. +45 4675 7227  |  Fax +45 4675 7233