Tryk for tryghed er navnet på et anlæg hvor man kombinerer et skoleanlæg med et Kryds i åbent land anlæg. Den anvendes i forbindelse med fodgængerovergange.
Tavlerne indstilles til at lyse på de ønskede tidspunkter på skoledagene, og fungerer som et almindeligt skoleanlæg.
Derudover kan skiltene aktiveres uden for skoletiden med et tryk på den stander, som står ved fodgængerovergangen.
Den sidste mulighed for at skiltene aktiveres er, hvis der kommer trafik fra sidevejen. Der er en radar i B11 tavlen på sidevejen, som registrerer hvis der kommer trafik mod hovedvejen, hvilket aktiverer skiltene på hovedvejen. Når køretøjet er uden for radarens synsfelt registrerer spoler på sidevejen, både køretøjs- og cykelspoler, om køretøjet har passeret, og indtil det er sket, lyser tavlerne.