Den nyeste maskine i Olsen Engineerings omfattende trafiktæller sortiment, er en radartæller, som både klassificerer trafikken i let og tung trafik, og måler hastighederne.
Radaren lagrer hver enkelt bil for sig, og kan lagre op til 250.000 køretøjer.
Den kan måle både til- og frakørende trafik, og installeres nemt i en mast, med de medfølgende beslag.
Al kommunikation foregår ved hjælp af Bluetooth og en bærbar PC. Det er muligt at sidde op til 100m fra tælleren og indstille den og tømme data.
Det medfølgende behandlingssoftware kan vende og vride dataene lige som det ønskes, og eksporterer selvfølgelig dataene til et format der kan indlæses i enten Count-On-Me eller Mastra.